Archived entries for

4 ansøgninger har fået tilsagn – ansøgningsrunden 1. oktober 2010

Der var fire ansøgninger til ansøgningsfristen 1. oktober 2010.

Efter høring i Advisory Board blev der givet tilsagn om støtte til:

1. International konference: Nordic Library Conference, 25. – 26. august 2011 / Statsbiblioteket, Bibliotekscenter for Integration

2. International temadag om nye litterære tendenser / Borgerservice og Biblioteker, Lokalbibliotekerne, Århus Kommune

3.  International konference/ BØFA’s Bestyrelse, ved Rikke Skuldbøl Jakobsen, Guldborgsund Bibliotek

4. 1st Nordic Conference on Library Development in Peripheral Regions September 2011 / Thisted Bibliotek

Næste ansøgningsfrist er 1. februar 2011.

Rapport fra IFLA Satelite Meeting – Libraries in a Multicultural Society – Possibilities for the future

v/ Driftsleder Susy Tastesen & specialkonsulent Mads Gaml, Københavns Biblioteker
IFLA Satelite Meeting: Libraries in a Multicultural Society – Possibilities for the future  (Konferencen) blev afholdt som et samarbejde mellem Københavns Biblioteker og Statsbiblioteket, Center for Integration (SBCI). Medarrangører var også IFLA’s Library Services to Multicultural Populations Section og Indigenous Matters Special Interest Group.

Konferencen blev afholdt i dagene 16. – 18. august – efter IFLA konference i Gøteborg den 10. – 15. august 2010.

Formålet med konferencen: ”Bibliotekerne i et multikulturelt samfund” var at belyste og diskutere centrale temaer indenfor biblioteksservices i et multikulturelt samfund, fx nye og innovative biblioteksprojekter til nytilkommere, biblioteksbetjening af den oprindelige befolkning m.m.

Konferencen var bygget op omkring forskellige sessions med mange oplæg fra oplægsholdere fra lande som Grønland, USA, Italien, Spanien og New Zealand. Den internationale repræsentation blandt oplægsholderne – og blandt publikum – var en vigtig del af konferencens berettigelse. Der var i alt 85 deltagere, hvoraf over halvdelen var internationale deltagere.

Udover de forskellige sessions var der biblioteksbesøg på biblioteker i København samt Greve Bibliotek og SBCI.

Hertil kom diverse andre faglige og sociale arrangementer for de mange deltagere bl.a. velkomst på Københavns Rådhus med Rådhuspandekager og besøg på ”Den sorte diamant”.

Se hele programmet samt alle oplægsholdernes abstracts samt de fleste ”papers” og ”presentations” på konferencens hjemmeside: http://www.iflacopenhagen.com/

IFLA Satelite Meeting – Libraries in a Multicultural Society – Possibilities for the future – blev afholdt med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Vi har tidligere gjort mange erfaringer med internationale repræsentationer i København. Erfaringer, som blev anvendt i såvel planlægningen som udførelsen af konferencen. Særligt det sociale omkring konferencerne har vi erfaret er en vigtig del for internationale deltageres udbytte af konferencer. Det er særligt i de uformelle fora, at de internationale deltagere går i dialog med værterne og / eller hinanden og deler viden og erfaringer med hinanden.


Copyright © 2004–2009. All rights reserved.

RSS Feed. This blog is proudly powered by Wordpress and uses Modern Clix, a theme by Rodrigo Galindez.