Rapport: Frivillighed 2.0

/ Af Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Frivillighed 2.0 – Hvor bevæger frivilligheden sig hen?
konference 27. november 2013 på Hørsholm Politistation

Baggrund
Der er stort fokus på frivillighed i øjeblikket og næsten hver anden dansker deltager i frivilligt arbejde. Det store fokus på frivillige i velfærdssamfundet skyldes ikke mindst, at der er fokus på en lang række samfundsmæssige gevinster som øget demokratisk deltagelse, lokal involvering og engagement, samproduktion af offentlige løsninger, større livskvalitet og livslang læring men også ud fra mere samfundsøkonomiske argumenter. Det nye frivillig-charter skal ses i lyset af denne udvikling og behov for aktiv deltagelse i samfundet og co-produktion mellem det offentlige og civilsamfund.

Men frivilligheden er også under konstant forandring og ikke mindst tales der om Frivillighed 2.0, som er en slags frivillighed efter frivilligheden. Det betyder, at en stor gruppe ”frivillige” ikke opfatter sig som frivillige – men som hjælpere, bloddonorer, projektledere osv – engagere sig på projektbasis, mikro-frivillige og mange endda som rene virtuelle frivillige.

Debatten er allerede i fuld gang i biblioteksverdenen om grænserne for frivillighed og for og i mod. Denne debat er vigtig for kompleksiteten er stor. Men vi må konstatere at de frivillige er der, vi kan forvente flere på vej og mange biblioteker oplever i dag et krav og opfordringer om at involvere (flere) frivillige, udarbejde, udvikle strategier og politiker.

Gennemførsel
Konferencen blev afholdt den 27. november 2013 på nedlagte Hørsholm Politistation på Innovationsfestivalen Afsnit I. Afsnit I er innovationsfestival, -camp og –konkurrence med en lang række innovationsaktiviteter med over 200 frivillige tilknyttet i den uge, hvor festivalen forløber. Den fysiske ramme, og det at samplacere konference med Afsnit I, gav konferencen en særlig uformel stemning (entreprenør / innovation), men også udfordringer i forhold til ikke optimale fysiske rammer (se deltagernes evaluering).

Program & dagens forløb
Formålet med konferencen var at være nysgerrig, debatskabende og målrettet mod den mest aktuelle viden om frivillighed i en kulturinstitutionel kontekst, hvad frivilligheden kan og hvilke forventninger der er til fremtiden – og derigennem sætte anslag til en vigtig debat om udviklingen af fremtidens folkebiblioteket som lokal platform og facilitator for medborgerskab, demokrati og fællesskab.

På dagen blev deltagerne præsenteret for nyest viden og tendenser nationalt og internationalt uafhængigt af biblioteksfaglig kontekst (ude-fra ind perspektiv). Folkebiblioteket blev sat ind i en bredere velfærds og kulturinstitutionel forståelsesramme gennem en række internationale og nationale frivilligfaglige oplæg, diskussion, deltagele af ikke-biblioteksfaglige deltagere og efterfølgende debat.

De fem inspirationsoplæg blev efterfølgende perspektiveret og framet i en biblioteksfaglig kontekst og deltagerne blev herefter opdelt i fire grupper med efterfølgende samtaler i grupper processet af fire opgavestillere/ordstyrer. Gruppernes samtaler og debat blev efterfølgende præsenteret og debatteret i plenum.

Temaer og oplægsholdere (se i øvrigt vedhæftede program & invitaiton):

Fremtidens Frivillighed ved Sussi Maack v. Socialt Udviklingscenter SUS (DK)
Fokus: Tendenser og indflyvning til emnet

The Virtual Volunteers and social media v. Mar Dixon, MuseomixUK (UK)
Fokus: Ledelse og motivation af virtuelle frivillige, crowdsourcing og frivillige på de sociale medier

Afsnit I: Rundvisning på Afsnit I i grupper og præsentation af udvalgte projekter.

Citizen as co-producer, Johan Vamstad, Ersta Sköndal högskola (SE)
Fokus: Forskningsperspektiv på civilsamfund og brugerinddragelse i udvikling af nye velfærdsydelser som svar på mange af velfærdsstatens udfordringer

Involvering og frivillighed, Stefan Tholstrup Schmidt & Simon Holmgaard, www.tagdel.dk (DK)
Fokus: Case – på nye måder at involverer sig på, motivation og ledelse

Frivilligledelse, Samtale mellem Lærke Hein, Karrierebar/Here and Away & Kim Gørtz, filosof, Copenhagen Coaching Center (DK)
Fokus: Frivilligledelse med casebaseret udgangspunkt i ’Right to Movement’

Afvigelse fra ansøgning:

I ansøgning var lagt op til deltagelse af tre udenlandske oplægsholdere og på dagen deltog to fra henholdsvis Sverige og England. En af de planlagte oplægsholdere sprang desværre fra og det var af tidsmæssige årsager ikke muligt at finde en international erstatning, men derimod deltagelse af Lærke Hein og Kim Gørtz.

Denne debat er vigtig, men vi skal holde det fremadrettede fokus og diskuterer hvilken platform folkebibliotekerne kan udgøre i fremtiden. Hvilken nødvendig og unik platform udgør biblioteket som facilitator for lokal involvering og aktivt medborgerskab og omvendt hvilken udviklingskraft er det aktive medborgerskab og lokal forankring i fremtidens kulturinstitutioner.

Biblioteket har rammerne, personalet og kontakten til borgerne og mulighederne for at blive omdrejningspunkt for fremtidens mødested for det aktive medborgerskab, og som samlingspunkt for det lokale foreningsliv, frivillige og aktive ikke- organiserede borgere med bibliotekspersonalet som faciltatorer.

Konferencen Frivillighed 2.0 skal ses som et undersøgende og udforskende perspektiv i denne vigtige debat og udvikling.

Deltagere
Antal deltagere: i alt 75 deltagere
Der var maksimalt plads til 75, og der måtte oprettes venteliste.
Deltagersammensætning: Ca.75 % af deltagerene havde biblioteksfaglig baggrund/arkiv (udvikling, chefer, ledere og frivilligkoordinatorer), ca. 10% med frivilligfaglig baggrund (frivilligcentre), 5 % studerende, enkelte museumsfaglige personer og 5 % andet.
Der var i alt 3 deltagere fra Sverige (Malmö)

Kommunikation & PR
Forud for konference:
Invitationer/markedsføring udsendt elektronisk til:
Tænketanken Fremtidens Biblioteker (275 modtagere)
Danmarks Biblioteksforening (750 modtagere både danske og internationale med nordisk, samtlige danske folkebiblioteker)
Afsnit I (nyhedsbreve) både national og international markedsføring
Dansk Folkeoplysnings samråd
Sammenslutningen af Lokalarkiver
Sociale Medier:
Facebook Afsnit I & Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Linkedin: Tænketank & Afsnit I
Twitter

Under konference: Blog: http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/11/institutionernes-samarbejde-med.html og Twitter: #frivillighed 2.

Opsamling & udbredelse:
Powerpoints fra oplægsholdere og opsamling af oplæg opsamlet i power point, udsendt til deltagere samt til Tænketankens nyhedsbrev og tilgængeligt på www.fremtidensbiblioteker.dk samt oplægsholderes powerpoints

Rapport Frivillighed 2013 udsendt til deltagere og tilgængeligt på www.fremtidensbiblioteker.dk

Artikel ”Frivilligheden kan medudvikle fremtidens bibliotek” udsendt til deltagere, tilgængelig på www.fremtidensbiblioteker.dk samt nyhedsbreve & linkedin

Samlet opsamling fra konference tilgængeligt på www.fremtidensbiblioteker.dk

Evaluering og perspektiver
Deltagerevaluering
Deltagerne blevet bedt om at vurdere konferencen ud fra 3 følgende spørgsmål:
1) Hvordan oplevede du konferencen ?
2) Hvad tager du med fra konferencen ?
3) Hvad giver det dig anledning til at handle på ?
Deltagernes evaluering:
1) Konferencen som helhed:
Samlet set vurdere de deltagere, der har svaret på evalueringsspørgsmål at konferencen var yderst relevant, aktuelle oplæg/viden og at de mange oplæg og debatter gav god inspiration til nye måder at tænke og handle på, foruden mulighed for at tage ved lære af konkrete projekter. Endeligt fungerende konferencen godt som netværksforum.
”Der var god timing af oplæggene og overholdelse af tider”
”De forskellige foredrag både favnede bredt og bidrog med erfaringer med frivilligt arbejde i forskellige sammenhænge og ud fra et iværksætterperspektiv, der var meget inspirerende. Det generede energi og nye måder at tænke på………..Dertil gav det god mening at bruge tid på at diskutere den nye viden i forhold til biblioteksinstitutionen”.
Flere har givet kritik af de fysiske rammer, lokalet var for småt og luften for dårlig.
”Men elendige mødefaciliteter”
Og enkelte vurderede sammenhæng til Afsnit I som uklar:
”manglede relation til projekterne rundt om på politistationen”
2) Hvad tager du med fra konferencen ?
Udover nye indsigter, viden og inspiration har flere deltagere haft særligt fokus på:

• At inddrage de frivillige i sociale medier og vigtigheden af sociale medier generelt
”vi skal hjem og prøve med de frivillige”
”Jeg har fået ”mindre berøringsangst i forhold til at bruge frivillige”
”Mere mod på at bruge twitter i bibliotekssammenhæng”

• Den nye samfundsborger som medskaber, og behovet for en institutionsstruktur, der giver rum til udvikling og nye samarbejder
” Der var især én pointe, der fik lov at bundfælde sig i løbet af dagen, og det var gentagelsen af den nye samfundsborger som medskaber”
• Voksende behov for fællesskaber og særligt mindre fællesskaber
• At tænke frivillige på helt andre måder end som ”gratis arbejdskraft” og biblioteket som central platform
” Det er nødvendigt med de frivilliges ressourcer for at løfte kulturinstitutionernes rolle som center for aktivt medborgerskab”

3) Hvad giver det dig anledning til at handle på ?
Deltagernes vurdering af konferencen vellykket som direkte anledning til konkrete handlinger på området
”En konkret ide til ny samarbejdspartner lokalt”
”I første omgang kontakt til det sociale udviklingsprojekt som skal til at køre i Lejre kommune”
”jeg vil bruge næste ledermøde til at tale om organisering af de frivillige”

Konferencens formål var at pege fremad i forhold til frivillige og tænke biblioteker/kulturinstitutioner som central platform for frivillige og det aktive medborgerskab på nye måde og med mindre fokus på de faglige diskussioner om grænser for frivillighed.

Dette lykkedes med konferencen og især de ikke-biblioteksfaglige oplæg fungerede som inspiration, læring og ude-fra ind perspektiv og folkebibliotekernes rolle blev løftet ind bredere velfærdsdebat. På konferencen blev identificeret, hvordan kulturinstitutioner i fremtiden kan interagerer med civil samfundet.

I fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af fælles institutioner herunder bibliotekerne. Det stiller store krav til ledere og medarbejdere i institutionerne til at være åbne for de nye generationer som forventer en helt anden meningsskabende værdi. På konferencen inddragede vi flere internationale erfaringer, og særligt på det digitale område – digital volunteers – er de i andre lande især UK længere fremme.

Samtidig viste det høje deltagerantal på relativ kort tilmeldingsfrist at emnet er højaktuelt og stort behov for mere viden, inspiration og videndeling fortsat dialog og debat om folkebiblioteker som central platform for fremtidens aktive medborgerskab /frivillighed og aktivt medborgser og lokal forankring som udviklingskraft i fremtidens kulturinstitutioner. Det vurderes dog at lignende konference kunne tiltrække flere deltager, hvis den blev placeret geografisk mere centralt og med længere tilmeldingsfrist.

Folkebibliotekets relevans som fremtidig central aktør på området blev accentueret af eksterne oplægsholdere og de tværfaglige debatter. Flere oplægsholdere har efterfølgende ytret stærk interesse i at være deltage i mere forpligtende udviklingssamarbejder med biblioteket som omdrejningspunkt.

Endeligt er der grobund for udvikling af et formaliseret nordisk samarbejde på området.

Anbefalinger
På baggrund af erfaringer med konferencen anbefaler Tænketanken:
1) Afholdelse af konference 2014 centralt placeret i Danmark
2) Etablering af tværfagligt netværk om bibliotekerne/kulturinstitutioner som platform for fremtidens frivillige & aktive medborgerskab
3) Etablering af nordisk samarbejde