Archived entries for

1. oktober er næste deadline for ansøgninger

Søg tilskud til bibliotekskonferencer og workshops i Danmark med internationale speakers

Inspiration fra udlandet kan sætte biblioteksudvikling i nyt perspektiv. Derfor kan det være en god ide at invitere en international speaker til en workshop eller temadag, når innovationsprojekter vil dele viden og læring med kollegaer fra andre folkebiblioteker.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har afsat tilskudsmidler kr. 100.000,- pr. år som kan søges som tilskud til forberedelse af konferencer (løn) og honorar, rejse og ophold for internationale oplægsholdere. Intentionen er, at midlerne skal anvendes til nyskabende konferencer og mødeformer.

Et konferencesekretariat, som varetages i fællesskab af København Biblioteker og Århus Kommunes Biblioteker, administrerer denne opgave.

En vigtig opgave for konferencesekretariatet er at yde sparring og rådgivning til ansøgere omkring udvikling af metoder til afvikling af nye typer af konferencer, workshops el.lign.

Der kan ansøges om tilskud til internationale konferencer 3 gange årligt.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2010.

Læs mere her: Søg tilskud til bibliotekskonferencer og workshops i Danmark med internationale speaker

Rapport fra Børnebibliotekaren som Playmaker, tilskud til speaker: Rick Erwin, City Museum St. Louis

Af Rikke Skuldbøl Jakobsen, Guldborgsund Bibliotek

Projektet Børnebibliotekaren som playmaker takker for støtte fra Bibliotekskonferencer til afholdelse af afsluttende projektevaluering i form af national konference.
Konferencen blev afholdt sammen med samarbejdsprojektet Legende familier i biblioteket – et projekt der styres af Århus Kommunes Biblioteker.

Der blev afholdt to identiske konferencer – en på Hovedbiblioteket i Århus mandag d. 17. maj og en på Centralbiblioteket i Roskilde onsdag d. 19. maj med ca. 60 deltagere pr. konference. Konferencerne var planlagt i fællesskab af projektlederne.
Konferencerne var annonceret i Bibliotekspressen, og der blev sendt indbydelser direkte til samtlige danske biblioteker, relevante nøgle- og netværkspersoner og samarbejdspartnere.

På konferencerne blev begge projekters indhold og resultater fremlagt og evalueret. Der var desuden 3 workshops bestående af Hands on, Kreativ workshop og paneldebat med projektlederne og eksterne samarbejdspartnere. Hvert projekt stillede desuden med en ekstern oplægsholder.

Til slut var der fremlæggelse og billedpræsentation fra projekternes studietur til USA. Fra denne studietur havde vi inviteret Rick Erwin fra City Museum I St. Louis, North Carolina til at holde et oplæg: ”Where we came from, Where we are going, and how weget away with it”.

Konferenceprogram er vedlagt som bilag 1

Formålet med vores ansøgning til Bibliotekskonferencer har været at søge midler til dækning af udgifter i forbindelse med Rick Erwins oplæg ved konferencen i Roskilde samt i forhold til personaletimer til forberedelse af konferencen.

I forbindelse med konferencen blev der udarbejdet et spørgeskema, som deltagerne blev bedt om at besvare inden afgang. Statistikken viser en overvejende tilfredshed med konferencen. Kommentarerne viser, at konferencen var udbytterig. Statistisk materiale er vedlagt som
bilag 2.

I forbindelse med konferencen har vi erfaret, at vidensdeling nytter og er en vigtig og nødvendig del i projektarbejde generelt. Denne erfaring er bl.a. opnået ud fra efterfølgende tilkendegivelser fra konferencedeltagere. Det er vores opfattelse, at projekternes resultater i nogen grad vil blive inddraget i forskellige børnebibliotekssammenhænge nationalt i direkte eller tilpasset form. Det har desuden været en god erfaring, at man som konferencedeltager ønsker at diskutere sin og børnebibliotekernes faglighed og dilemmaer. Dette gav sig helt klart til udtryk i paneldebatten, som var en populær workshop.


Copyright © 2004–2009. All rights reserved.

RSS Feed. This blog is proudly powered by Wordpress and uses Modern Clix, a theme by Rodrigo Galindez.