Archived entries for

Søg tilskud til bibliotekskonferencer og workshops i Danmark med internationale speakers NU OGSÅ i 2013!

Inspiration fra udlandet kan sætte biblioteksudvikling i nyt perspektiv. Derfor kan det være en god ide at invitere en international speaker til en workshop eller temadag, når innovationsprojekter vil dele viden og læring med kollegaer fra andre folkebiblioteker.

Kulturstyrelsen har forlænget muligheden for at søge tilskud til internationale bibliotekskonferencer til 2013. Der kan derfor fortsat søges som tilskud til forberedelse af konferencer (løn) og honorar, rejse og ophold for internationale oplægsholdere. Intentionen er, at midlerne skal anvendes til nyskabende konferencer og mødeformer.

Et konferencesekretariat, som varetages i fællesskab af København Biblioteker og Aarhus Kommunes Biblioteker, administrerer denne opgave. Konferencesekretariatet yder gerne sparring og rådgivning til ansøgere omkring udvikling af metoder til afvikling af nye typer af konferencer, workshops el.lign.

Initiativet er den del af overbygningsopgaver til folkebibliotekerne. Tilskud og støtte til internationale bibliotekskonferencer i Danmark udbydes tre gange om året.

De næste ansøgningsfrister er: 2. januar og 2. april 3013. Der er 150.000 kr. i puljen – hvis der er penge tilbage bliver der også en ansøgningsfrist 1. august 2013.

Næste ansøgningsfrist er onsdag den 2. januar 2013.

Vejledning til ansøgninger, forudsætninger for bevilling af tilskud, ansøgningsblanket og kontaktoplysninger m.m. kan ses på www.bibliotekskonferencer.dk

I kalenderen er der en oversigt over de konferencer, som er bevilget tilskud til internationale temadage og konferencer: http://www.bibliotekskonferencer.dk/kalender/

Indtil videre har 11 spændende temadage og konferencer fået tilskud til internationale speakers. Se projekterne nedenfor.

2010: Leg i Biblioteket 19. maj ● Libraries in a Multicultural Society – Possibilities for the future 16.-18. august ● Litterære Tendenser 5. november.

2011: Next library 19.-21. juni ● Nordic Library Conference 25. – 16. august ● 1st Nordic Conference on Library Development in Peripheral Regions 31. august til 2. september ● Move fast and break things – konference om open source og folkebibliotekerne 21.- 21. september 2011

2012: Informationskompetence – en livsstil 10. – 11. maj ● Democracy development in a new media environment” EBLIDA Conference 11. maj 2012 ● Børn i performative rum 11. -12. juni

Faglige rapporter fra de tidligere konferencer kan ses på http://www.bibliotekskonferencer.dk/indlaeg/

Kontakt til sekretariatet: kontakt@bibliotekskonferencer.dk

Projektchef Mads Gaml, København Biblioteker, magaml@kff.kk.dk, Tlf.: mobil 20 26 22 32.

Biblioteksudvikler Lotte Duwe Nielsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, LDN@aarhus.dk, Tlf.: 89 40 92 48 – mobil 51 57 64 61.

Venlig hilsen

Mads Gaml og Lotte Duwe Nielsen, 5. november 2012

Faglig rapport fra konferencen – ”Children in performative spaces”

Rapport om konferencen som foregik den 11. og 12. juni 2012 i Københavns ny bibliotek og kulturhus BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76 med mulighed for at deltage i en ekskursion til Ørestad Bibliotek allerede søndag den 10. juni 2012

Af Udviklingskonsulent Finn Petersen, Københavns Biblioteker

 

Konferencens emne og program

 ”The main focus for public libraries today is the digital services. We create apps and we present all sorts of gadgets. We lend out e-books…. that’s all very well. But we must not forget the physical library.

You are attending a conference focusing on both the physical spaces and the digital spaces. it’s all about interaction, animation and performance, but how do we do it? that’s what you can get inspiration for during this conference.” (Fra konferenceprogrammet)

Konferencen havde fokus på det performative børnebibliotek. Konferencen skulle afdække hvordan det performative som begreb kan bruges i udviklingen af tilbud, der engagerer, udvikler og fastholder børn.

Det performative blev i programmet beskrevet som: interaktion, animation og performance, men hvordan griber man det an.?

Vi valgte at opdele konferencen i 3 temaer;

  • børn i det performative fysiske rum (biblioteksrummet)
  • børn i det performative digitale rum (det virtuelle rum)
  • børn i det performative byrum)

Disse 3 områder blev belyst gennem et miks af oplæg i plenum kombineret med workshops.

Konferencen blev skudt i gang med en rammesættende paneldebat.

 

Promovering

Konferencen var promoveret gennem udsendelse af teaser og invitation via diverse nationale og internationale netværk. Konferencen var annonceret på centralbibliotek.dk. Der var oprettet en Facebook profil  og konferencen havde sit eget site på Københavns Bibliotekers hjemmeside bibliotek.kk.dk.

 

Formidling

Efterfølgende har der været bragt en opsamlende artikel i Danmarks Biblioteker.

En opsamling  fra konferencens moderatorer er udsendt til deltagerne.

Københavns Biblioteker har brugt konferencens erfaringer i udarbejdelsen af en ansøgning til Folkebibliotekernes udviklingspulje.

Vi har haft kontakt til Silkeborg Bibliotek for at høre hvordan de har brugt konferencen direkte i deres arbejde med at udvikle deres børnebibliotek.

Citat fra Silkeborgs svar:

”Vi syntes alle at vi havde et stort udbytte af konferencen! Der var mange virkelig fine oplæg og vi så jo både Ørestaden, Rentemestervej og Balagan samt Kbh´s hovedbibliotek.

Vi kopierer bestemt ikke hverken jeres grønne rum eller blomsten i Ørestaden. Men der er mange elementer vi har bidt mærke i……..

Vi har lige nu kun flyttet ½-delen af børnebiblioteket midlertidigt … og finder på finurligheder – Har mest planer om at vi får vores tømrer til at kreere nogle… opfindelser, der er helt nytænkte og anderledes…

Noget med en trappe på tre brede trin, hvor vi kan have de 8 – 12 årige til undervisning, og også når de selv skal arbejde. Det bliver med fagbøgerne rundt omkring, og vi får en konsol med en stor skærm, sikkert noget a la smartboard… Rummene skal alle have flere funktioner, alt efter tid på dagen og aktivitet. …”

 

Hovedpointer fra evalueringsskemaerne

94 % af deltagerne giver udtryk for et konferencen i nogen eller høj grad har været relevant i forhold til de udfordringer, som deres bibliotek/institution står overfor. Næsten lige så mange (88 %) mener at de i nogen eller høj grad har fået ny viden.

Omkring 20 deltagere giver direkte udtryk for, at de har bragt inspiration til konkrete nye initiativer med hjem.

Når det gælder konferencens organisation og konferencestedet er omkring 75 % i høj grad tilfredse, mens omkring 6-8 % er utilfredse.

Konferencen blev naturligvis afholdt på engelsk. I evalueringen er der enkelte der mener det var en svaghed, at de danske oplægsholdere skulle holde deres oplæg på engelsk. På selve konferencen var der imidlertid mange, som fremhævede, at oplæg på engelsk var en fordel, fordi det tvang oplægsholderne til at være præcise og kontante og gav en vinkling, man ikke ville have fået, hvis konferencen havde været afholdt på dansk.

 

Deltagere og oplægsholdere

Konferencen havde 90 deltagere, men desværre ikke så mange internationale deltagere, som vi kunne have ønsket. Dette på trods af massive forsøg i tilmeldingsfasen, bl. a. med direkte invitationer til biblioteker udenfor Danmark og formidling via mange internationale netværk. Der var udenlandske deltagere fra USA og Sverige.

I kraft af flere udenlandske oplægsholdere og en international tilgang til emnet fra langt de fleste af de danske oplægsholdere havde konferencen dog en klar international profil i sin tilgang til emnet ”Children in performative spaces”. Der var undenlandske oplægsholdere fra England  og Sverige.

 

Afslutning

Konferencen tog fat i et emne, der som udgangspunkt ikke var specielt specifikt defineret.  Man kan sige, at konferencen startede ved begyndelsen: Hvad er det egentlig vi skal med vores ”rum”? Hvordan bruger vi dem bedst?  Arrangørgruppen havde selvfølgelig en idé om, hvor det skulle bevæge sig hen, men udgangspunktet var ”begyndelsen” og det tomme rum.

Konferencens hovedkonklusion: Sats på det performative. Dét betyder: skab ”interaktion, animation og performance” i selve biblioteksrummet og i det digitale rum. Men også i hele byrummet.

“Democracy development in a new media environment” EBLIDA Conference 2012

“Democracy development in a new media environment” EBLIDA Conference 11. maj 2012
Rapport ved Michel-Steen Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Konferencen havde stor international deltagelse ikke bare blandt bidragyderne men også blandt delegaterne i øvrigt med sine i alt 130 deltagere, europæiske politikere, biblioteksledere, copyrighteksperter og repræsentanter fra bl.a. forlagsbranchen og andre leverandører til bibliotekerne samt biblioteksmedarbejdere, fra 30 lande. Heraf kom ca. 30% fra Danmark og repræsenterede de danske biblioteker og biblioteks- og mediesektoren bredt. Der var dels annonceret for konferencen i Danmarks Biblioteker, som alle landets biblioteker og kommuner m.fl. modtager, desuden var invitationer sendt ud ikke alene af DB også formidlet de øvrige danske biblioteksorganisationer m.fl.
Som noget nyt blev konferencen tilrettelagt ud fra et interaktivt koncept, på opfordring fra Danmark som værtsland. Formiddagens keynote speaker-indslag bestod således af to talere med Tarja Cronberg, EU- parlamentet, og Cory Doctorow, international blogger og forfatter, kombineret med et efterfølgende panel. Dettes talere diskuterede intenst både med hinanden og salen. I panelet sad: de to keynote speakere og fire andre internationale talere: Fergal Tobin, President of European Publishers, John McNamee, President of European Booksellers Federation, Gerald Leitner, EBLIDA President, og Maria Antonia Carrato, President Naple-Forum. Paneldebatten blev styret af Bas Savernje, Director National Library of the Netherlands.
Det helt nye decideret interaktive indslag var eftermiddagens program med fire interaktive workshops om temaerne: The roles of the library in a fast changing Media Market, The good, the bad and the ugly, e-books examples, Does copyright rule everything og endelig How drawing political attention an e-services in every country in EU, de mange internationale bidragydere —tre for hver workshop, fremgår af programmet: http://www.db.dk/copenhagen2012-program
Trods en vis nølende forhåndsstemning blandt de mange udenlandske deltagere pga. de udmeldte ‘interaktive workshops), så blev det en flot og givende eftermiddag. Karakteriseret af masser af konstruktiv debat og stort engagement hos alle, såvel bidragydere men ikke mindst blandt deltagerne selv. Hvilket helt klart skyldtes den nye interaktive form, – som nu forventes anvendt ved kommende konferencer i dette europæiske regi.
Konferencens hovedresultat blev konkret dels et statement med anbefalinger vedr. e-publishing og dels nedsættelse af ny e-actiongruppe i EBLIDA, se omtalen fra Danmarks Biblioteker og selve dokumentet på konferencens hjemmeside. Her findes også video mv fra konferencen til brug for deltagerne og til inspiration for andre, som ikke kunne være med.

”Er informationskompetence en livsstil?” – faglig rapport Ved Gina Bay

Konferencen ”Er informationskompetence en livsstil?” havde i alt 102 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige. Konferencens oplægsholdere kom fra Danmark, Norge, England, Wales og USA. Konferencen har bl.a. været annonceret i tidsskriftet for Danmarks Forskningsbiblioteks-forening, Revy og på websiderne:
http://centralbibliotek.dk/konference/informationskompetence-en-livsstil
http://dfdf.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=308:er-informationskompetence-en-livsstil&catid=30:arkiverede-arrangementer&Itemid=52
Desuden har alle folkebiblioteker fået tilsendt en invitation til konferencen pr mail.
——————————————————————
Konferences deltagere repræsenterede et bredt udsnit af bibliotekssektoren: folkebiblioteker, gymnasier, university colleges og universiteter. Det skabte frugtbare diskussioner på konferen-cen, der ikke overraskende viste, at vi godt kan bruge mere viden om, hvad vi går og laver i de forskellige sektorer.
Konferencens officielle sprog var de nordiske sprog. Man kan diskutere om konferencen skulle have været ”mere” international, fx ved at lade det officielle konferencesprog være engelsk for dermed at tiltrække flere internationale deltagere. Idéen med at holde det officielle sprog til de nordiske var at give deltagerne større chance for og lyst til at diskutere med hinanden på sprog, som de var trygge ved. De internationale indlæg skulle således fungere som input og inspiration for og give perspektiv på deltagernes egne diskussioner. Der blev da også diskuteret ivrigt i den workshop, der var en væsentlig del af programmet på konferencens førstedag. Her diskuterede biblioteksmedarbejdere på tværs af bibliotekssektorer og landegrænser: ”Hvad rummer informationskompetence / -håndtering på forskellige uddannelsestrin?”
Workshoppen var bl.a. informeret af Andrew Eynon fra Coleg Llandrillo i Wales, der præsente-rede ”The Welsh Information Literacy Project”, hvor man arbejder systematisk med at udvikle informationskompetencer på uddannelser, arbejdspladser og i det walisiske samfund. Desuden var deltagerne umiddelbart inden workshoppen blevet præsenteret for fem oplæg, der præsen-terede hvilke krav der stilles til elevers / studerendes / forskeres informationskompetencer på fem forskellige uddannelsesniveauer.
Denne form hvor der veksledes mellem, at deltagerne selv fik mulighed for at udveksle erfa-ringer og diskutere konkrete spørgsmål og så fik (internationale) oplæg der perspektiverede de mere konkrete diskussioner, syntes vi fungerede godt på konferencen.
Konferencens internationale oplægsholdere lagde alle op til en mere helhedsorienteret tilgang til livslang tillæring af informationskompetencer. På konferencens dag to perspektiverede Andrew Whitworth, University of Manchester og Taylor Bayless, Youmedia førstedagens diskussioner ved på hver sin måde at fomidle viden om og erfaringer med ”Community Informatics”: hvordan man interagerer kompetent med informationer som deltager i forskellige ’communities’ (kulturlivet, samfundet, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser etc.) Alle (internationale) oplægsholdere bidrog således med et perspektiverende og berigende blik på deltagernes egne diskussioner.
De to centrale udfordringer der blev diskuteret mest i løbet af konferencen var:
• samarbejdet med de faglige miljøer har afgørende betydning for udviklingen af elevers / studerendes informationskompetencer
• der synes ikke at ske en progression i udviklingen af elevers / studerendes informations-kompetencer i løbet af den enkeltes uddannelsesforløb
Der blev ikke fundet nogle nemme løsninger eller svar i løbet af selve konferencen. Men forhå-bentlig har konferencen bidraget til, at biblioteksmedarbejdere i både Danmark, Norge og Sve-rige har fået nye indgangsvinkler og redskaber til at arbejde videre med udfordringerne.
Der er ikke foretaget nogen formel evaluering af konferencen, da der pt ikke findes et officielt evalueringsmateriale i regi af Danmarks Forskningsbiblioteksforening. Men flere deltagere har efter konferencen uopfordret sendt mails med individuel feedback der tyder på, at deltagerne har fået et godt udbytte af konferencen:
”Tak for et par virkeligt gode dage i Nyborg. Det var meget inspirerende, og er bestemt noget vi kan arbejde videre med herude i bibliotekerne.”
”Tak for nogle spændende dage og et godt arrangement – det var givende dage.”
“Takk for en spennende konferanse!”
“Thank you for a great conference and making us so welcome.”

Et andet tegn på et engagement i konferencen og i dets tematik er, at over halvdelen af delta-gerne efterfølgende har tilmeldt sig den wiki der er oprettet umiddelbart efter konferencen. Og derudover har otte deltagere bidraget til den konkurrence, der blev udmeldt på sidstedagen af konferencen. Bidragene er tilgængelige på wikien og viser, at deltagerne har taget mange ef-tertanker og udfordringer med sig hjem.


Copyright © 2004–2009. All rights reserved.

RSS Feed. This blog is proudly powered by Wordpress and uses Modern Clix, a theme by Rodrigo Galindez.