3 ansøgninger om tilskud pr. 1. oktober 2011

Sekretariatet har modtaget tre ansøgninger om støtte til internationale bibliotekskonferencer:

1. Integrations- og bibliotekskonference – fra indvandrer til nybygger 26. – 28. september 2012 eller 27 – 29. juni 2012 / Statsbiblioteket og BiblioteksCenter for Integration
2. Informationskompetence – en livsstil 10. – 11. maj 2012 / Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Forum for Brugeruddannelse v./ Gina Bay
3. DIGI unge hjælper ældre og sig selv 27. september 2012 / Odense Centralbibliotek

Der søges om tilskud på i alt 130.000 kr.
Der er i alt 133.000 kr. tilbage i puljen indtil projektet lukker medio 2012.

Sekretariatet vil behandle ansøgninger og sende til udtalelse hos Advisory Board.
Ansøgerne får svar senest 20. oktober.

Der skal bemærkes, at konferencen “DIGI unge hjælper ældre og sig selv” afholdes efter puljens udløb medio 2012, så tilskud vil være betinget af, at puljen og projektet “Tilskud og støtte til internationale bibliotekskonferencer bliver forlænget.
Konferencen “Integrations- og bibliotekskonference – fra indvandrer til indbygger” ønskes også afholdt efter puljens udløb, men arrangørerne vil flytte konferencen til juni 2012, såfremt det vil være en betingelse for at få tilskud.