”Er informationskompetence en livsstil?” – faglig rapport Ved Gina Bay

Konferencen ”Er informationskompetence en livsstil?” havde i alt 102 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige. Konferencens oplægsholdere kom fra Danmark, Norge, England, Wales og USA. Konferencen har bl.a. været annonceret i tidsskriftet for Danmarks Forskningsbiblioteks-forening, Revy og på websiderne:
http://centralbibliotek.dk/konference/informationskompetence-en-livsstil
http://dfdf.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=308:er-informationskompetence-en-livsstil&catid=30:arkiverede-arrangementer&Itemid=52
Desuden har alle folkebiblioteker fået tilsendt en invitation til konferencen pr mail.
——————————————————————
Konferences deltagere repræsenterede et bredt udsnit af bibliotekssektoren: folkebiblioteker, gymnasier, university colleges og universiteter. Det skabte frugtbare diskussioner på konferen-cen, der ikke overraskende viste, at vi godt kan bruge mere viden om, hvad vi går og laver i de forskellige sektorer.
Konferencens officielle sprog var de nordiske sprog. Man kan diskutere om konferencen skulle have været ”mere” international, fx ved at lade det officielle konferencesprog være engelsk for dermed at tiltrække flere internationale deltagere. Idéen med at holde det officielle sprog til de nordiske var at give deltagerne større chance for og lyst til at diskutere med hinanden på sprog, som de var trygge ved. De internationale indlæg skulle således fungere som input og inspiration for og give perspektiv på deltagernes egne diskussioner. Der blev da også diskuteret ivrigt i den workshop, der var en væsentlig del af programmet på konferencens førstedag. Her diskuterede biblioteksmedarbejdere på tværs af bibliotekssektorer og landegrænser: ”Hvad rummer informationskompetence / -håndtering på forskellige uddannelsestrin?”
Workshoppen var bl.a. informeret af Andrew Eynon fra Coleg Llandrillo i Wales, der præsente-rede ”The Welsh Information Literacy Project”, hvor man arbejder systematisk med at udvikle informationskompetencer på uddannelser, arbejdspladser og i det walisiske samfund. Desuden var deltagerne umiddelbart inden workshoppen blevet præsenteret for fem oplæg, der præsen-terede hvilke krav der stilles til elevers / studerendes / forskeres informationskompetencer på fem forskellige uddannelsesniveauer.
Denne form hvor der veksledes mellem, at deltagerne selv fik mulighed for at udveksle erfa-ringer og diskutere konkrete spørgsmål og så fik (internationale) oplæg der perspektiverede de mere konkrete diskussioner, syntes vi fungerede godt på konferencen.
Konferencens internationale oplægsholdere lagde alle op til en mere helhedsorienteret tilgang til livslang tillæring af informationskompetencer. På konferencens dag to perspektiverede Andrew Whitworth, University of Manchester og Taylor Bayless, Youmedia førstedagens diskussioner ved på hver sin måde at fomidle viden om og erfaringer med ”Community Informatics”: hvordan man interagerer kompetent med informationer som deltager i forskellige ’communities’ (kulturlivet, samfundet, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser etc.) Alle (internationale) oplægsholdere bidrog således med et perspektiverende og berigende blik på deltagernes egne diskussioner.
De to centrale udfordringer der blev diskuteret mest i løbet af konferencen var:
• samarbejdet med de faglige miljøer har afgørende betydning for udviklingen af elevers / studerendes informationskompetencer
• der synes ikke at ske en progression i udviklingen af elevers / studerendes informations-kompetencer i løbet af den enkeltes uddannelsesforløb
Der blev ikke fundet nogle nemme løsninger eller svar i løbet af selve konferencen. Men forhå-bentlig har konferencen bidraget til, at biblioteksmedarbejdere i både Danmark, Norge og Sve-rige har fået nye indgangsvinkler og redskaber til at arbejde videre med udfordringerne.
Der er ikke foretaget nogen formel evaluering af konferencen, da der pt ikke findes et officielt evalueringsmateriale i regi af Danmarks Forskningsbiblioteksforening. Men flere deltagere har efter konferencen uopfordret sendt mails med individuel feedback der tyder på, at deltagerne har fået et godt udbytte af konferencen:
”Tak for et par virkeligt gode dage i Nyborg. Det var meget inspirerende, og er bestemt noget vi kan arbejde videre med herude i bibliotekerne.”
”Tak for nogle spændende dage og et godt arrangement – det var givende dage.”
“Takk for en spennende konferanse!”
“Thank you for a great conference and making us so welcome.”

Et andet tegn på et engagement i konferencen og i dets tematik er, at over halvdelen af delta-gerne efterfølgende har tilmeldt sig den wiki der er oprettet umiddelbart efter konferencen. Og derudover har otte deltagere bidraget til den konkurrence, der blev udmeldt på sidstedagen af konferencen. Bidragene er tilgængelige på wikien og viser, at deltagerne har taget mange ef-tertanker og udfordringer med sig hjem.