“Democracy development in a new media environment” EBLIDA Conference 2012

“Democracy development in a new media environment” EBLIDA Conference 11. maj 2012
Rapport ved Michel-Steen Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Konferencen havde stor international deltagelse ikke bare blandt bidragyderne men også blandt delegaterne i øvrigt med sine i alt 130 deltagere, europæiske politikere, biblioteksledere, copyrighteksperter og repræsentanter fra bl.a. forlagsbranchen og andre leverandører til bibliotekerne samt biblioteksmedarbejdere, fra 30 lande. Heraf kom ca. 30% fra Danmark og repræsenterede de danske biblioteker og biblioteks- og mediesektoren bredt. Der var dels annonceret for konferencen i Danmarks Biblioteker, som alle landets biblioteker og kommuner m.fl. modtager, desuden var invitationer sendt ud ikke alene af DB også formidlet de øvrige danske biblioteksorganisationer m.fl.
Som noget nyt blev konferencen tilrettelagt ud fra et interaktivt koncept, på opfordring fra Danmark som værtsland. Formiddagens keynote speaker-indslag bestod således af to talere med Tarja Cronberg, EU- parlamentet, og Cory Doctorow, international blogger og forfatter, kombineret med et efterfølgende panel. Dettes talere diskuterede intenst både med hinanden og salen. I panelet sad: de to keynote speakere og fire andre internationale talere: Fergal Tobin, President of European Publishers, John McNamee, President of European Booksellers Federation, Gerald Leitner, EBLIDA President, og Maria Antonia Carrato, President Naple-Forum. Paneldebatten blev styret af Bas Savernje, Director National Library of the Netherlands.
Det helt nye decideret interaktive indslag var eftermiddagens program med fire interaktive workshops om temaerne: The roles of the library in a fast changing Media Market, The good, the bad and the ugly, e-books examples, Does copyright rule everything og endelig How drawing political attention an e-services in every country in EU, de mange internationale bidragydere —tre for hver workshop, fremgår af programmet: http://www.db.dk/copenhagen2012-program
Trods en vis nølende forhåndsstemning blandt de mange udenlandske deltagere pga. de udmeldte ‘interaktive workshops), så blev det en flot og givende eftermiddag. Karakteriseret af masser af konstruktiv debat og stort engagement hos alle, såvel bidragydere men ikke mindst blandt deltagerne selv. Hvilket helt klart skyldtes den nye interaktive form, – som nu forventes anvendt ved kommende konferencer i dette europæiske regi.
Konferencens hovedresultat blev konkret dels et statement med anbefalinger vedr. e-publishing og dels nedsættelse af ny e-actiongruppe i EBLIDA, se omtalen fra Danmarks Biblioteker og selve dokumentet på konferencens hjemmeside. Her findes også video mv fra konferencen til brug for deltagerne og til inspiration for andre, som ikke kunne være med.